Skals Efterskole ·  Kærvej 11, 8832 Skals  ·  Tlf.: 8669 5011  ·  Fax.: 8669 5077  ·  mail@skals-efterskole.dk

Find

Indmeldelsesprocedure

På hvert elevhold optages 128 elever. Skoleåret er på 42 uger.

Hvis alt dette har skærpet din interesse for at få en plads på skolen, skal du blot udfylde vores elektroniske ansøgningsblanket.

Når skolen har modtaget din ansøgning får du en bekræftelse på, at der er reserveret plads til dig, eller at du er optaget på ventelisten.

Fra og med skoleåret 2010-2011 er det ikke længere muligt at være elev i 2 år. Man kan således ikke melde sig ind i 9. klasse med forventning om at man kan blive 2. års elev. Ved indmeldelse skal man således vælge 9. eller 10. årgang. Et ophold på Skals Efterskole er herefter et 1-årigt tilbud.

Formøde:
Omkring 1½ år før du skal starte på skolen, bliver du og dine forældre indbudt til et formøde på skolen.

Alle forhold omkring skoleåret vil her blive belyst grundigt. Desuden bliver I vist rundt på skolen af en elev, som I kan spørge om alt, og endelig kommer I til en personlig samtale med en af medarbejderne.

Når du efter dette møde har modtaget en skriftlig bekræftelse fra os, og vi har modtaget et indmeldelsesgebyr på kr. 1000,- fra dig, kan du betragte dig som endelig optaget, og du kan for alvor begynde at glæde dig til et spændende og hektisk efterskoleophold.

Orienteringsmøde:
Du vil modtage en invitation til en besøgsdag sammen med dine forældre ca. 5 måneder før start. Her vil du få den sidste orientering om dit efterskoleophold samt få mulighed for at danne dig et indtryk af dine kommende kammerater samt at opleve lidt af det "at være på efterskole".

Har du særlige spørgsmål - eller bare lyst til at tale med os - er du altid velkommen til at ringe.

Skolen søger i sin hverdag kontakt med verden udenfor.

Verden skal erobres hver eneste dag!

På SKALs taler vi meget om verden og som elev bliver du opfordret til

at se verden lige i øjnene!

 

Du skaber SKALs - SKALs skaber dig - sammen skaber vi fremtiden!