Ledelsen

Sven Primdal - Forstander

Cand.mag. i historie og idræt. Jeg har været forstander på SKALs siden 2002. Jeg har tidligere været mangeårig højskolelærer, 2x højskoleforstander, gymnasielærer og uddannelsesrådgiver i Afrika. Jeg underviser i politik. Jeg har desuden morgennyheder, fortælletimer og sangtime.

Jeg interesserer mig for politik, samfund og folkeoplysning - og holder gerne foredrag rundt omkring i landet. Herudover dyrker jeg MTB, tennis, skisport samt tur- og kapsejlads. I min fritid nyder jeg sommerhuset som åndehul sammen med min kone Signe. Vi har to voksne børn og to børnebørn (snart 3:-).

Skriv til Sven: sp(at)skals-efterskole.dk

Lars Bjørn Mouritzen - Souschef - Pæd. Afdelingsleder

Jeg er underviser i SIP og har tidligere undervist i dansk og engelsk. Jeg er endvidere uddannelses- og erhvervsvejleder og bruger meget af min tid og energi på dette spændende arbejde også. Jeg er meget interesseret i dansk og international politik med særlig fokus på Mellemøsten. Jeg er gift og har tre børn.

I min fritid nyder jeg at være sammen med min familie. Derudover kan jeg lide at løbe og cykle.

Skriv til Lars: lm(at)skals-efterskole.dk

Kirsten Benner Gerbek - Adm. Afdelingsleder

Jeg har været ansat på SKALs siden skolens start i 1990. Jeg har været omkring mange fag, og i dette skoleår underviser jeg i dansk.

Når jeg ikke er på SKALs efterskole, er jeg måske sammen med en af mine to skønne udeboende børn eller en fra mit fantastiske netværk, måske er jeg i teateret, hører musik, er i biografen eller til en kunstudstilling, måske læser jeg eller spiller klaver, og ellers er jeg nok i gang med min uddannelse til kinesiolog, hvis jeg ikke er ude at rejse. For øvrigt skal jeg have lært at sidde stille i en sofa!

Skriv til Kirsten: kg(at)skals-efterskole.dk

Undervisere

Anna Ansaba Johnson

I teach maths, combined science (mostly biology) and English. Also, I am co-teacher for the elective subject "Body, Mind, and Soul". I've always enjoyed teaching and have taught several different subjects to different age groups during the past 7-8 years. I grew up in England, Ghana and Nigeria with my Danish mum, Ghanaian dad and three sisters. I now live in Viborg with my son and daughter.

In my free time I can be found at Loop fitness center, out cycling, or buried in a good book.

Skriv til Anna: aj(at)skals-efterskole.dk

Anne Marie Falk Kristensen

Mit navn er Anne Marie. Jeg har været lærer siden 1994 og på SKALs siden 2003. Jeg underviser i dansk i 10. kl. og i historie i 9. kl. Desuden underviser jeg i drama. Og i foråret skal jeg lære alle elever at danse lanciers. Jeg er gift, har to børn og bor i Skals.

Jeg er et stort friluftsmenneske, elsker en god bog og en løbetur med hunden og så går jeg ikke af vejen for en Cocio og en ristet hotdog med det hele.

Skriv til Anne Marie: af@skals-efterskole.dk

Bent Kjær

Jeg er administrativ konsulent for SKALs CIC og underviser desuden i English og periodefagene sammenspil og ultimate. Derudover er jeg skolens webmaster og medarbejderrådsformand. I 2000 blev jeg uddannet på Nr. Nissum Seminarium og har været ansat på SKALs siden 2003. Jeg er gift med Henriette og sammen har vi tre piger: Rebekka, Hannah og Maria.

Min fritid går primært sammen med familien, men også på musik. Jeg spiller trombone i Hjemmeværnets Musikkorps Nykøbing Mors og bas i Estvad/Rønbjerg Kirketrio. Jeg elsker en god volley-, badminton- eller ultimatekamp og nyder meget at læse gode krimier - gerne af Dan Brown, Hjorth Rosenfeldt eller Daniel Silva - modernisere lidt på huset og rode i haven.

Skriv til Bent: bk(at)skals-efterskole.dk

Dan Sheerman

I teach Maths together with the Physics and Chemistry parts of the Combined Science curriculum for the Cambridge exam. I received my teacher training at Liverpool John Moores University before moving to Denmark in 1996.

I live in Spøttrup together with my partner Mette and our son Arthur and close by our oldest son, Tobias, who lives in Skive. As well as the academic subjects I will also be teaching part of the Outdoor optional subject as I have instructor qualifications in kayaking, climbing, sailing and caving.

E-mail Dan: ds(at)skals-efterskole.dk

Kurt Pajbjerg

Jeg underviser i Matematik, Fysik/Kemi, Geografi, Biologi og i temafaget Medie og Kommunikation. Derudover er jeg skolens IT administrator. Jeg har været efterskolelærer siden 1992 og på SKALs siden 1998.

I min fritid læser jeg alt fra faglitteratur til skønlitteratur samt svømmer og cykler.

Skriv til Kurt: kp(at)skals-efterskole.dk

Lars Grønvaldt Andersen

Jeg underviser i dansk, historie og gymnastik. Derudover underviser jeg i linjefaget "Spring" sammen med Peter. 

Jeg er uddannet lærer fra Skive seminarium.

Siden min egen efterskoletid har jeg selv lavet meget gymnastik på en del forskellige hold - både som aktiv gymnast og som instruktør. Jeg er meget glad for sport generelt og nyder at give mig i kast med alle mulige forskellige slags boldspil. Byder muligheden sig, tager jeg også af sted til pisterne og lufter snowboardet i ny og næ.

Skriv til Lars: la(at)skals-efterskole.dk

Lisbeth Møller Eriksen

Jeg underviser i tysk og temafaget Outdoor. I skoleåret 2013/14 var jeg med i projektet "Sprog skaber bro", hvor jeg samarbejdede med andre skoler og gymnasier.

Når jeg har fri, spiller jeg gerne fodbold i haven med mine to drenge, bager snobrød, ror kajak eller læser en bog. Jeg er til masser af natur, og tager gerne på sommer- eller skiferie til Sverige og Norge sammen med min mand og børn.

Skriv til Lisbeth: le(at)skals-efterskole.dk

Maj-Britt Nørskov Krag

Jeg underviser i dansk, tysk og kristendom. Jeg blev uddannet lærer i 2003 og efter at have undervist 11 år i folkeskolen, glæder jeg mig til at være lærer på SKALs Efterskole.

Jeg er 37 år og bor på en landejendom tæt på Bjerringbro sammen med Niels og vores to drenge Jonas og Lasse. I min fritid vil jeg gerne læse bøger, nyde naturen og være sammen med min familie og venner. Jeg elsker at rejse og opleve et andet lands kultur. Jeg rejser ofte til Tyskland og samler nyttig viden til min undervisning.

Skriv til Maj-Britt: mk(at)skals-efterskole.dk

Morten Agerskov

Jeg er uddannet på Silkeborg lærerseminarium 2013 og har været på SKALs siden 2014. Jeg underviser i dansk 9.kl. og engelsk 10.kl. Derudover underviser jeg også i temafaget CFS, med fokus på Crossfit delen. Jeg underviser også i profilfaget Hardball. Jeg har en kæreste og to dejlige døtre, som jeg bor sammen med i Ans. 

Jeg er et aktivt menneske, som holder meget af at opholde mig udendørs. Jeg elsker at løbe O-løb, dyrke Crossfit, dykke når tiden/pengene tillader det og udfordre mig selv med ekstremsport. 

Skriv til Morten: ma(at)skals-efterskole.dk

Ole Glanz

Jeg underviser i fysik/kemi, combined science samt matematik.
Jeg bor i Viborg med min kæreste.

I min fritid dyrker jeg diverse former for styrketræning. Samtidig er jeg en passioneret undervandsjæger.

 


Skriv til Ole: og(at)skals-efterskole.dk

Ole Nielsen

Jeg underviser i Matematik, Samfundsfag og temafaget Fodbold. Derudover er jeg også skolevejleder. Jeg bor i Skals sammen med min familie. Ud over mig består familien af en masse piger: Min kone Kedy, Frederikke, Frida og så Bella, der en unghund på et par år.

Når jeg ikke er på skolen eller sammen med familien, kan jeg godt lide at cykle på min racer, spille lidt fodbold og spille golf.

Skriv til Ole: on(at)skals-efterskole.dk

Peter Sloth

Jeg er lærer i den internationale projektklasse, SIP, der hvert år tager to uger til Nepal. Derudover underviser jeg i fælles-gymnastik og temafaget "Spring". Jeg har været lærer på SKALs siden 1998, afbrudt at et år, hvor jeg arbejdede som gymnastiklærer på Berea College i Kentucky, USA.

Jeg elsker biler, motorcykler og rejser. Jeg er helt vild med at stå på ski og spille tennis. Derudover dyrker jeg næsten alle former for sport, og jeg er glad for at konkurrere - og især at vinde. Jeg bor i Skals og bruger meget af min tid på efterskolen, der er mit andet "hjem".

Skriv til Peter: ps(at)skals-efterskole.dk

Tina Lyngsø Serup

Jeg hedder Tina Lyngsø Serup og jeg har været ansat på SKALs siden skolens start i 1990. Jeg underviser i Deutsch, English, Cambridge English samt periodefaget håndbold. Jeg er gift med Jens, og sammen har vi en datter og en søn. Vi bor i Hald Ege.

Jeg er interesseret i håndbold og sport i det hele taget, både som udøver og som tilskuer - i Viborg Stadionhal, på Viborg Stadion, i de østrigske alper - eller foran TV. Jeg er ligeledes "bidt" af min racercykel, som jeg flittigt lufter. Jeg kan desuden godt lide at læse en god bog samt gå- og løbeture i skoven med familie og hund.

Skriv til Tina: ts(at)skals-efterskole.dk

Vibeke Olesen

Jeg underviser i dansk, engelsk og Cambridge-engelsk. Jeg er nordisk sprogpilot. Jeg blev uddannet som lærer i 1980, og jeg har arbejdet på Sjælland, i Grønland og i det midtjyske. Jeg har været lærer på SKALs siden 2008.

Jeg er en aktiv pige, som nyder at færdes i naturen. Cykling, svømning og skisport er blandt mine favoritter. Min mand og jeg har fire voksne børn, to børnebørn og en stor hund, som holder os aktive.

Skriv til Vibeke: vo(at)skals-efterskole.dk

Vicky Ehrenreich

I´m Vicky and I have been a teacher since 1996. I really enjoy teaching English at all levels. Teaching young people is very rewarding because it is all about opening up and exploring their world. I also teach Global Perspectives because I believe in tolerance and respect across the globe. I have lived many different places while growing up. But Silkeborg has been my home for the past many years.

Jeg underviser i dansk, engelsk og samfundsorienterede fag. Jeg bor i Silkeborg med min datter og min mand. Så nyder jeg naturen sammen med min hund. Min familie og jeg elsker at rejse ud og opleve en anden hverdag sammen.

Skriv til Vicky: ve(at)skals-efterskole.dk

Juline Richter

I work as a teaching assistant at the school and I am a volunteer from the German Red Cross. I help in the german and sports lessons and in the subject outdoor. I will also go to Berlin with the students.

I live with my family in a small town. I have one sister and two dogs. In my spare time I love to play with my dogs and I like to swim, play volleyball, and dance.

Skriv til Juline: jr(at)skals-efterskole.dk

Line Lyngbak Jensen

Jeg underviser i rytmisk gymnastik i fælles-gymnastikmodulerne og har desuden valgholdet ”Udvidet rytme”. Jeg gik selv på SKALs Efterskole i 12/13, hvor jeg fik smag for gymnastikken, og jeg har siden da dyrket så meget rytmisk gymnastik som muligt.

I sommeren 2016 afsluttede jeg min gymnasiale uddannelse på Viborg Gymnasium og HF, og jeg har i øjeblikket sabbatår, hvor jeg, udover at undervise på SKALs, også arbejder i en børnehave og er tjener. I januar forlader jeg SKALs for at tage på Ollerup Gymnastikhøjskole.
Udover min interesse for gymnastik, interesserer jeg mig generelt for sport og holder af bl.a. at dyrke outdoor sportsaktiviteter. 

Skriv til Line: linelyngbakjensen(at)live.dk

Sarah Jakobsen

Jeg underviser sammen med Katrine og Line i rytmisk gymnastik til fællesgymnastik. 

Jeg afsluttede i 2015 min gymnasiale uddannelse, som jeg tog på Viborg Katedralskole, og derfor er jeg pt. i gang med mit andet sabbatår, hvor jeg, udover at undervise på SKALs, arbejder på Hydraflex A/S i Viborg og på Viborg Teater.

Jeg er, og har altid været, meget interesseret i både at se og udøve sport, hvorfor jeg førhen i mange år har spillet fodbold og gået til springgymnastik og nu flittigt bruger mit medlemskab i Fitness World. Jeg er rigtig glad for at bevæge mig på mange forskellige måder og prøve nye ting og løber også ind imellem.

Skriv til Sarah: sarah.popz(at)hotmail.com

Katrine Kjær

Jeg underviser i rytmisk gymnastik til fællesgymnastiktimerne,  og derudover står jeg for det ekstra valgfag “Udvidet rytme”.

Jeg har selv dyrket gymnastik fra jeg kunne gå. Jeg træner meget i fitness og generelt har jeg bare en interesse for sport og bevægelse.
Jeg gik selv på efterskole i 12/13 og har afsluttet Handelsgymnasiet i 2016."

Skriv til Katrine: katrinekjaer96(at)hotmail.com

Kontor

Erik Møller

Jeg er skolens forretningsfører. Jeg bor lidt udenfor Aarhus med min kone Louise og vores søn, Albert.

I min fritid er jeg ofte at finde i hundeskoven sammen med Bertram, som er vores boxer. Jeg går på jagt når jagtsæsonen tillader det, og hvis ikke, så renoverer jeg måske lidt på huset, hvor jeg helst skal have gang i mindst to projekter samtidigt. Hvis vejret er til det, så nyder jeg også at køre en tur på min motorcykel. Den bliver forhåbentlig snart suppleret med en gammel Vespa GL, som jeg er i gang med at gennemrenovere.

Skriv til Erik: em(at)skals-efterskole.dk

Berit Jørgensen

Jeg er startet i maj 2016 som skolens sekretær. Jeg har været skolesekretær siden 2010 og synes det er et fantastisk spændende job. Jeg kan godt lide den brede kontakt der er til både elever, forældre, kollegaer, myndigheder og andre samarbejdspartnere

Jeg bor ved Hobro med Jacob og vores 2 drenge. Det meste af fritiden bruges på familien og vores nedlagte landbrug med får, hund og kat. Jeg har boet og arbejdet i England og Australien og elsker at rejse – gerne til varme lande.

Skriv til Berit: bj(at)skals-efterskole.dk

Køkken

Lis Kirsten Østergaard Olesen

Jeg har været ansat på Skals som køkkenleder siden skolens start i 1990. I 2012 tog jeg uddannelsen som kostvejleder med speciale i vægttab, jeg rådgiver gerne inden for dette område. En stor og vigtig del af mit arbejde består i at lære/oplyse eleverne om at lave sund og varieret kost i et storkøkken. Skal der skiftes ud i blomster-krukkerne og pyntes op, så er det noget, jeg gerne tager mig af.

I min fritid går jeg til pilates, cykler og går ofte en tur, slapper af med pensel, maling og lærred.

Skriv til Lis: lo(at)skals-efterskole.dk

Bente Mortensen

Jeg er køkkenassistent på SKALs, har været ansat siden 1997. I køkkenet får jeg nye kolleger hver uge, da der kommer nyt elevkøkkenhold.

I fritiden tager familien og jeg gerne ud med campingvognen. Ofte herhjemme i skønne DK, men meget gerne under varmere himmelstrøg!
Jeg sidder i bestyrelsen i SGF, Skals Gymnastik Forening, hvor vi nyder godt af de mange efterskoleelever, der hjælper foreningen som hjælpeinstruktører.

Skriv til Bente: bm(at)skals-efterskole.dk

Vibeke Møller Christiansen

Jeg er køkkenassistent på SKALs, hvor jeg som den sidste nye ansatte i køkkenet startede den 1. januar 2012. Jeg bor i Møldrup , sammen med mine 3 piger.

Min fritid holder jeg af at bruge sammen med min familie og venner, spille badminton og gå til dans.

Skriv til Vibeke: vc(at)skals-efterskole.dk

Teknisk personale

Jens Jørgen Ladefoged

Jeg har siden 1992 været ansat som skolens pedel. Mit arbejde består hovedsagelig i at vedligeholde skolens bygninger og arealer, så skolen både inde og ude, sommer og vinter fremstår flot og i god stand.

I min fritid er jeg ivrig gør-det-selv-mand, inkarneret lystfisker og friluftsmenneske med camperture i de nordiske lande.

Skriv til Jens Jørgen: jl(at)skals-efterskole.dk

Martin Andersen

Efter et langt og spændende arbejdsliv startede jeg som pedelmedhjælper på Skals i 2005. Mit arbejde består hovedsagelig i at reparere ting og sager i elevhusene samt at holde haven pæn. Desuden ser jeg hver dag frem til et dejligt varmt måltid mad hos pigerne i skolens køkken.

I min fritid er jeg sejlsportsmand i egen sejlbåd samt ivrig jæger.

Skriv til Martin: ma(at)skals-efterskole.dk

Moe Kyaw Thu

Jeg har arbejdet på Skals siden 2007. Jeg hjælper til i køkken og med rengøring.

Jeg er oprindelig fra Burma men bor nu sammen med mine to drenge i Skals. Jeg er skolens bedste opvasker og jeg giver gerne hemmeligheden bag dette fra mig til elever og andre interesserede.

Skriv til Mou: mt(at)skals-efterskole.dk

Poul Nkubana

Siden 2011 har jeg arbejdet på skolen som pedelmedhjælper. Arbejdet er meget alsidigt. Det dækker over både rengøring, græsklipning, reparationer, malerarbejder, køkkenmedhjælp og ansvarlig for at fordele papir, poser og sæbe på elevetagerne og på skolens toiletter.

Jeg kommer fra Congo og kom til Danmark i 2008 via Rwanda, hvor min familie og jeg boede i en flygtningelejr i 12 år. Min fritid bruger jeg sammen med min familie og venner. Vi går i kirke, tager på besøg og dyrker sport.

Skriv til Poul: pn(at)skals-efterskole.dk