• Efterskolernes Dag på SKALs
  • Efterskolernes Dag på SKALs

Priser og betalinger

Indmeldelsesgebyr

Ved endelig optagelse på SKALs Efterskole opkræver skolen et indmeldelsesgebyr på kr. 2.500,-. Fortryder du og melder fra før opholdets start, refunderes beløbet ikke, men betragtes som et administrationsgebyr.

Elevbetaling (2017/18)

Prisen for opholdet i skoleåret 2017/2018 er kr. 2.075,- pr. uge (herfra trækkes grundtilskud fra staten, den såkaldte statsstøtte til efterskoleophold).

INDEHOLDT I SKOLEPENGENE: Med i prisen er et skolebillede, en højskolesangbog, skoledragt, alm. ekskursioner, en fælles rejse for alle elever til Berlin.

IKKE INDEHOLDT I SKOLEPENGENE: Studieretningsrejser om foråret.

ALMENE KLASSER (0.g): Kr. 5.000,- (dækker rejse og ophold til Irland, dog er rejseforsikring ikke med i rejsens pris.

SIP: Kr. 10.000,- (dækker rejse og ophold til Zimbabwe, dog er vaccinationer, visum og rejseforsikring IKKE med i rejsens pris).

CAMBRIDGE-KLASSERNE: Kr. 10.000,- (dækker rejse og ophold i enten Hanoi, Vietnam, eller Cambridge/London, England, dog er evt. vaccinationer, visum og rejseforsikring ikke med i rejsens pris).

 Den ekstra betaling vil blive opkrævet sammen med de 10 månedlige rater.

Statsstøtte

Staten støtter et efterskoleophold med et beløb, som afhænger af elevens (forældrenes) husstandsindkomst. Skolen søger om statsstøtte til eleverne til delvis dækning af elevbetalingen. Statsstøtten er trukket fra prisen på opholdet, når I modtager betalingsoversigten fra efterskolen.

efterskole.dk kan I læse om betaling, statsstøtte, indkomstgrundlag mm. samt beregne prisen på opholdet, når statstilskuddet er iberegnet. Ring gerne til skolen, så hjælper vi med at udregne prisen for opholdet.

Betaling

Elevbetalingen opkræves i 10 månedlige rater. 1. rate forfalder 1. juli.

I foråret sender vi betalingsoversigt over alle raterne, så I har det fulde overblik fra opholdets start.

Individuel supplerende elevstøtte

Skolen har midler til anvendelse inden for de rammer, som fremgår af lov om frie kostskoler. Det skal i den forbindelse indskærpes, at midlerne skal tildeles eleverne på baggrund af en individuel vurdering af husstandsindkomsten og med henblik på at sikre så bred en elevsammensætning på skolerne som muligt.

Afbrudt ophold

Hvis du vælger at afbryde dit ophold på efterskolen i løbet af skoleåret, skal du og dine forældre betale kr. 2000,- udover de løbende ugentlige betalinger inklusiv den eventuelle ugentlige merbetaling for deltagelse i een af skolens rejser.

Efterskolen kan vælge at afbryde opholdet, hvis eleven overtræder skolens regler eller landets love, undlader at efterkomme skolens påbud og anvisninger eller i øvrigt udviser en adfærd, som er uforenelig med skoleopholdet.

Ekstra (valgfrit) tilbud i skoleåret 2017/18:
I skoleåret 2017/18 tilbydes følgende valgfrie aktivitet (det skal understreges, at deltagelse i denne aktivitet absolut ikke er en nødvendighed for et godt efterskoleophold, og den tilbudte aktivitet er udelukkende et udtryk for, at skolen ønsker at give eleverne et så varieret tilbud som muligt).

TILBUD 1: Skitur til Steinach am Brenner.      

Skituren er IKKE arrangeret af Skals Efterskole, da den ligger uden for kursusperioden. Turen er alene et privat initiativ, som skolens mangeårige idræts- og gymnastiklærer, Peter Sloth, samt flere erfarne voksne skiløbere vil være ansvarlige for.

Afgang er lørdag ved middagstid og retur fredag ved middagstid. Nærmere plan følger.

Som sagt skal alle spørgsmål vedrørende turen rettes til Peter Sloth på telefon 61 69 45 76 eller peterskals@gmail.com og IKKE Skals Efterskole.

Forventet pris: Kr. 4.000,-. Prisen inkluderer: Transport: Langtursbus med afgang fra Skals Efterskole. Liftkort til skiområdet i fem dage. Leje af ski. Ønskes ikke skileje fratrækkes 300,-. Fuldpension inkl. frokostpakker. Der forbeholdes ret til prisændringer.

OBS! Tilmelding til det valgfrie tilbud sker først efter skoleårets start.