Efterskolernes Aften på SKALs Efterskole

- onsdag d. 10. januar 2018 kl. 18-21

Kig forbi SKALs den 10. januar og oplev en moderne og international efterskole med fokus på personlig og boglig udvikling. Du vil få en grundig orientering om skolen, og du kan i løbet af aftenen få en snak med både lærere og elever, og du bliver selvfølgelig vist rundt på skolen.
Vi byder også på mad og drikke.

Derfor skal du komme til åbent hus på SKALs:

For det første fordi SKALs har et ambitiøst og krævende læringsmiljø. Vi giver store faglige udfordringer til de elever, vi tilbyder en plads på 9. klasse eller 10. klasse.

For det andet fordi vi på SKALs har mange studieretninger. Du kan vælge mellem aldersintegrerede forløb, SKALs International Project - en prøvefri engelsksproget 10. klasse eller vores Cambridge klasser på både 9. og 10. klassetrin.

Og ikke mindst fordi du på SKALs møder verden. Vi har en skarp international profil, og vi er Cambridge moderskole i Danmark. Vi mener, at verden skal erobres hver eneste dag med både store og små skridt. Vi glæder os til at udfordre dig. Er du klar?

Vi er klar til at tage imod dig mellem kl. 18-21.

I øvrigt skal vi gøre dig opmærksom på, at vi på SKALs gør det bedst, når det drejer sig om karaktergennemsnit for 9. og 10. årgangs afgangsprøver. Og så taler vi også kinesisk på SKALs udover engelsk, tysk og fransk.

På SKALs gør vi fremtid til nutid.

Her finder du SKALs Efterskole