Golf på Skals Efterskole

Profilfaget golf er både for dig der har spillet golf og dig der kunne tænke dig at komme i gang.

Undervisningen foregår dels på skolen dels på Hjarbækfjord Golf Center, hvor vi også vil få glæde af deres pro træner. Du kommer igennem alle de grundlæggende slag i golf, får spillet på en rigtig golfbane og får samtidig en indføring i regler og edikette i sporten.

DGU prøve
Du vil få mulighed for at gå til Dansk Golf Unions prøve, der sammen med et medlemskab af en golfklub, giver adgang til at spille på alle landets store golfbaner.

Udstyr
Skolen/klubben har udstyr, men det er også muligt selv at medbringe udstyr hvis du har. Har du eget udstyr kan du få det opbevaret i golfklubben.

Når vi er i golfklubben, får du lidt ekstra frisk luft og motion, da vi cykler frem og tilbage (2x9 km).

Pro træner
Du vil få instruktion af en pro fra Hjarbæk Fjord Golfcenter samt en af skolens lærere på en af Danmarks bedste golfbaner. Der venter dig 27 huller i den smukkeste natur. Der vil være udfordringer for begyndere såvel som øvede.

Her får du en unik mulighed at prøve kræfter med golf, der er blevet en dansk nationalsport.

-> Link til Hjarbækfjord Golf Center