Kreativitet og skabertrang på Skals Efterskole

Profilfaget "Kreativitet og skabertrang" er for dig, der vil udfordres på dine kreative talenter

Indhold på kreativitet og skabertrang

I samarbejde med "Skals – Højskolen for design og håndarbejde" udbyder vi dette spændende profilfag, og undervisningen foregår på Skals Højskole, der danner gode, smukke og inspirerende rammer for et spændende fag, hvor du snuser til et væld af kreativitet og håndarbejder.

Du får lov til at snuse til mange forskellige håndarbejder, og du kan fordybe dig i det, som er mest interessant for dig. Du skal prøve at strikke, hækle, sy i hånd og på maskine, redesigne, folde æsker, brodere, håndsy i læder og skind, trykke, væve på lille håndvæv og meget meget mere. Vi laver sjove og seje ting, der er brugbare for dig.

Der vil være obligatoriske projekter, ligesom du også må vælge egne projekter. Vi skal hygge os og have det sjovt, samtidigt med du lærer nyt.

 

Kreativt profilfag på Skals Efterskole