På rejse til Hanoi i Vietnam med Skals Efterskole

 

Rejsebeskrivelse turen til Vietnam

 

Tag med Skals Efterskole på en spændende og uforglemmelig udvekslings- og studietur til Hanoi i Vietnam.

 

Vi udveksler med Nguyen Sieu Private School i hovedstaden Hanoi i Vietnam, og vi har samarbejdet med skolen siden 2015.

 

Udveksling betyder, at du allerede i efteråret får besøg af din vietnamesiske udvekslingspartner her i Danmark. Din gæst bliver indkvarteret sammen med dig på dit værelse på efterskolen, og din partner er på besøg hjemme hos dig i weekenden.

Programmet for består af forskellige aktiviteter bl.a. teambuilding, efterskoleliv, undervisning og ture ud af huset (det kunne være en tur til København).

 

I foråret rejser vi til Hanoi, som er kendt for kultur og historie, men også et virvar af små gader, larmende dythorn, scootere, biler og et mylder af mennesker.

 

Du skal bo privat hos din partner i dennes hjem.

Turen er dermed mere end bare en rejse: det er en helt enestående mulighed for at opleve vietnamesisk kultur og gæstfrihed på helt nært hold.

Vi skal opleve skolegang på en kæmpestor privatskole, vi skal smage på meget af den populære vietnamesiske mad og den berømte vietnamesiske kaffe, vi skal besøge seværdigheder, og vi skal på ture ud i landet.

 

Tidligere Skals elever har bla. sagt dette om turen til Hanoi:

”Det var den fedeste oplevelse.”

”Man kommer meget tæt på kulturen.”

”Man får venskaber i et andet land.”

”Værterne var utroligt søde og gæstfrie.”

”Værterne gjorde virkelig meget ud af det. Det var et spændende program, og de brugte mange penge på os.”

 

Hvis du vælger denne tur, får du:

  • en enestående mulighed for at bo privat hos en vietnamesisk familie og opleve vietnamesisk kultur helt tæt på.
  • en enestående mulighed for at få venner og kontakter, som du kan bruge senere, når du skal ud og ”opleve verden”.
  • en forståelse af dig selv som verdensborger gennem samvær med vietnamesiske jævnaldrende.
Efterskole med rejse til Vietnam
Rejse til Vietnam med Skals Efterskole