Faciliteter på Skals Efterskole

SKALs er en forholdsvis ung efterskole, startet i nye bygninger i 1990.

Siden da har skolen vokset sig større og har nu mere end 6000 m2 under tag. Hertil et 5 ha stort udendørs areal i naturskønne omgivelser mellem henholdsvis Simested Å og Skals Å.

I dag fremstår skolen som en fuldt udbygget skole med moderne rammer og faciliteter:

Fine bo- og undervisningsforhold
Store og lyse klasseværelser med nye borde og vippebare/højdejusterbare stole på hjul. Et læringsstilsrum (studietorvet) samt mange gode gruppearbejdspladser. (Se endvidere "sådan bor vi")

Hyggelige fællesområder
Store og lyse klasseværelser med nye borde og vippebare/højdejusterbare stole på hjul. Et læringsstilsrum (studietorvet) samt mange gode gruppearbejdspladser. (Se endvidere "sådan bor vi")

Foredragssal:
Indrettet med storskærm, lydanlæg, flygel og så naturligvis billeder af N.F.S. Grundtvig og Christen Kold.

Multilokale
Indrettet til projektarbejde og kreativt arbejde.

Stor idrætshal
Badeafdelinger, springgrav, stor basketball bane, håndboldbane, badminton og volley. Bander stilles op til indendørs fodbold.

Fitness rum
På SKALs Efterskole bliver du ikke bare klogere - men også stærkere! Bliv "medlem" af SKALs Fitness og træn i smukke omgivelser på de allernyeste TechnoGym maskiner.

Musikhus
I et fritliggende hus kan du spille musik og synge.

Gæstehus
I daglig tale: SKALs Guest House. Her bor danske og udenlandske gæstelærere, praktikanter fra lærerseminarierne, venner af huset, forældre til nuværende elever som kommer langvejs fra etc.

Smukke udendørs arealer
Rundt om skolen finder du fodboldbaner, beachvolley bane, tennisbane (grus), en sø med karper og guldfisk, bålplads, kyssebænke og meget mere.

Lokale faciliteter
SKALs Efterskole ligger lige ved siden af den kommunale svømmehal. For at komme til svømmehallen skal du blot krydse Himmerlandsstien, en nedlagt jernbane fra Viborg til Løgstør, som nu tjener som cykelsti, hvis du skal til vandet eller til Viborg.

Elev husene på Skals Efterskole
Aktivitetsområde på Skals Efterskole
Foredragssalen på Skals Efterskole
Springsalen på Skals Efterskole