På rejse til Hanoi, Vietnam med Skals Efterksole

Skals Efterskole udveksler med NGUYEN SIEU PRIVATE SCHOOL i hovedstaden Hanoi i Vietnam.

Du har således en spændende mulighed for en udvekslingsrejse til Hanoi. I Hanoi vil du gå i Cambridgeskole sammen med vietnamesiske elever, bo indkvarteret i private hjem og opleve en af Asiens smukkeste og mest charmerende storbyer. Hanois charme skyldes ikke kun den 1.000 år gamle historie, men også mødet mellem en splinterny forbrugerkultur, hvor der shoppes igennem, og de århundredgamle traditioner, der i allerhøjeste grad lever og har det godt trods millioner af motorcykler og mobiltelefoner.

 Det får du også ud af rejsen

  • du tager del i en anden kultur og får bekræftet eller afkræftet fordomme
  • du lærer at leve, handle og arbejde i et fremmed land
  • du vil undre dig, erkende og handle i forhold til ny viden
  • du bliver bevidst om din egen kulturelle baggrund
  • du får mod på at rejse og klare dig på egen hånd i et fremmed land
  • du bliver vært - og dermed ansvarlig - for et genbesøg

Rejsens indhold og form

Du er i Vietnam i max. 14 dage.

Du besøger Vietnam i foråret. Du får til gengæld besøg af din vietnamesiske udvekslingspartner allerede i oktober, hvor I sammen vil bo på SKALs, og hvor du får mulighed for at invitere partneren med hjem til din familie i weekenden.
Du bliver indkvarteret privat hos en vietnamesisk værtsfamilie. Du går i skole sammen med dine danske venner og vietnamesiske kammerater, og samtidig får du en grundig introduktion til den vietnamesiske kultur med ekskursioner ud i landet.

Efterskole med rejse til Vietnam
Rejse til Vietnam med Skals Efterskole