Antimobbestrategi for SKALs Efterskole

Formål:

Formålet med denne antimobbestrategi er, med et afsæt i skolens værdigrundlag og målsætning, at fremme trivslen på SKALs Efterskole, så eleverne oplever, at det er TRYGT, SJOVT og UDVIKLENDE i både undervisningen og samværet på skolen.

  • Vi vil arbejde for, at ingen elever mobbes hverken i skoletiden, i fritiden eller via digitale medier. Vi ønsker at skabe en skolekultur, som handler om at vise gensidig respekt og omsorg for hinanden.
  • Vi ønsker at hele skolen inddrages og gøres medansvarlig i arbejdet omkring vores antimobbestrategi.
  • Vi vil have et stærkt fokus på at forebygge mobning, ligesom vi vil beskrive mulige tiltag i tilfælde af mobning.

Definition af konflikter og mobning – herunder digital mobning:

Vi skelner mellem konflikter og mobning. Konflikter er følelsesmæssige spændinger, som i visse tilfælde kan føre til fysiske sammenstød. 

Konflikter kan være ganske alvorlige og medføre forskellige sanktioner, men vi kalder det ikke mobning. Ved mobning er der tale om gentagende og systematisk forfølgelse af elever i sociale sammenhænge. Mobning er altså ikke en pludselig, enkeltstående handling.

De fleste unges liv foregår både offline og online på måder, som er ganske sammenfiltrede. Også når det gælder mobning, er der i de fleste tilfælde i dag et digitalt spor. Derfor vil vi interessere os for, hvordan fx deling af billeder er blevet en ny kraft i digital mobning. Vi vil tage snakken med de unge om, hvor grænserne for brugen af fx snapchat til billeddeling går.

Trivselspolitik:
PÅ SKALs arbejdes der systematisk med elevernes trivsel med udgangspunkt i følgende tilgange:

K-Samtaler:

Alle elever tildeles en k-lærer (kontaktlærer), som har den opgave at have særligt fokus på en mindre gruppe elever (8-10 elever).

Kontaktlærerens opgaver er:

  • at formidle kontakten mellem skole og hjem.
  • at være elevens voksenkontakt i dagligdagen.
  • at aftale mål for personlig og faglig udvikling under elevens ophold.
  • at afholde løbende udviklingssamtaler med baggrund i elevens logbog. 
  • at støtte og opmuntre eleven i en positiv udvikling mod de aftalte mål.
  • at støtte og hjælpe (ikke informere) i valg af videre uddannelsesforløb.
  • at sikre at eleven trives og fungerer blandt kammerater og voksne.
  • at skrive en udtalelse ved skoleårets slutning.
  • at arrangere noget (sammen med kontaktholdet) for alle eleverne (fester el.lign.)

Udviklingssamtalen
Som tidligere nævnt skal det være sjovt, trygt og udviklende at være elev på Skals Efterskole. Dette sikres blandt andet gennem udviklingssamtalen, som er en personlig samtale med elevens kontaktlærer. Der er afsat 15 minutter til udviklingssamtalen. I samtalen er fokus lagt på udvikling og trivsel. Eleven drøfter med sin kontaktlærer de faglige, personlige og sociale mål, eleven har beskrevet i sin logbog.

Der kigges tilbage på den periode, der er gået siden seneste samtale, og der fastsættes nye mål for den kommende periode.

Der følges altid op på evt. tegn på mistrivsel. K-læreren bringer evt. mistrivsel op på et ugentligt lærermøde, hvor der aftales en evt. indsats.

Husmøder:

Skolens elever bor i 5 huse. På hver etage bor der 16 elever fordelt på 4 værelser. Drenge og piger bor på blandede etager. Der er mulighed for at vælge at bo i ”English House”, det er en etage, hvor der kun tales engelsk.

Til hver etage knyttes en huslærer. Huslæreren er til stede ved alle husmøder.

Huslærerens opgaver er som følger:

• give den enkelte elev mulighed for voksenkontakt og støtte.

• medvirke til, at husene fungerer på en social hensigtsmæssig måde.

• medvirke til, at eleverne føler ansvar for hinanden/tænker på hinanden (f.eks. vækning, brusertid, oprydning og kammeratskab).

• medvirke til, at husene til stadighed ser ordentlige ud (oprydning/rengøring)

• repræsentere husets interesser på medarbejdermøder.

• medvirke ved konfliktløsning på alle planer.

Elevråd:

Formålet med skolens elevråd er at styrke elevernes demokratiske muligheder og give dem mulighed for indflydelse på skolens hverdag. Elevrådet vil bestå af én elev fra hver af skolens etager. Gennem møderne vil eleverne opleve demokratiske principper og mærke, at det kan nytte at involvere sig. Til hvert møde vil der være en dagsorden med relevante punkter. Sammen med elevernes repræsentanter vil der desuden være en udpeget lærer, der skal bistå med råd og vejledning til afvikling af møder. Eleverne vil inddrage etagens øvrige elever ved de skemalagte husmøder. Elevrådet vil i relevante tilfælde have mulighed for at fremlægge forslag for skolens personale ved de ugentlige personalemøder.

Elevrådets medlemmer vil blive valgt/udpeget på husmøderne.

Områder som elevrådet blandt andet ville kunne beskæftige sig med:

  • Blå bog
  • Forbedringer af hverdagen for eleverne
  • Planlægning af elevernes fester udenfor skolens område
  • Kulturelle og sportslige foreninger i elevernes fritid. 
  • Indkøb af materialer til gavn for alle
  • Elevernes trivsel og samvær

SE-møder:

Som en styrkelse af dialogen blandt elever og mellem elever og medarbejdere skal elevmødet ses som det demokratiske forum, hvor alle der har sin daglige gang på skolen diskuterer og samtaler om, hvordan SE skal være, for at det er trygt, sjovt og udviklende for alle.

Målet med mødet er at ”opdrage” eleverne til at være medborgere i ”landsbyen” ved at bruge demokratiets virkemidler såsom pligter og rettigheder, frihed og ansvar. 

Elevmødet er et forum, hvor alt der knytter sig til det fælles ”landsbyliv” kan tages op til behandling. 

Organisation:
Det er en læreropgave i samarbejde med en etage, et hus, en kontaktgruppe eller hele elevgruppen at forberede og styre disse møder - gerne med inddragelse af enkeltpersoner og/eller grupper fra både elevside og medarbejderside.

Form: 
Møderne afholdes med passende mellemrum.

Indhold: 
Det følgende er eksempler på emner, som kan tages op på mødet:

Gensidige forventninger til skoleåret
Kønsroller
Grupper/kliker
Festkultur/SE fester
Skals Efterskole til debat
Sundhedsmæssige forhold
Brugen af computer i hverdagen
Fritiden
Hvad er en god kammerat?

Klasseteams:

Skolens lærere arbejder ud fra, at de alle er tilknyttet et team omkring en bestemt klasse (et klasseteam). Teamet har bl.a. som opgave at sikre trivsel i klassen. På teammøder drøftes eventuelle tegn på mistrivsel.

Undervisningsmiljøvurdering:

Skolen er ansvarlig for at gennemføre den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, som skal gennemføres senest hvert 3. år – eller når det af ledelsen/MIO (samarbejdsudvalg) skønnes formålstjenstligt. UMV’en følges altid op med drøftelse i skolens bestyrelse, i MIO og i medarbejderrådet. Skolens sikkerhedsudvalg drager omsorg for, at der på grundlag af disse evalueringer udarbejdes en handlingsplan. I dette arbejde vil der være et særligt fokus på mobning.

Forældreinddragelse: 

Et andet element i arbejdet med antimobning er inddragelsen af forældrene. I denne sammenhæng er betydningen af et godt forældresamarbejde vigtig. 

På SKALs Efterskole vil vi derfor inddrage forældrene i løsningen af udfordringer i relation til elevernes trivsel.

Forebyggelse:

Vi er meget optaget af elevernes trivsel, og det er et helt naturligt fokusområde på en kostskole som SKALs Efterskole, hvor eleverne ikke er i daglig fysisk kontakt med deres forældre. En stor del af vores indsats på området er forebyggende, og ofte har vi inddraget eksterne parter til at understøtte indsatsen gennem oplæg og foredrag, ligesom vi også taler med eleverne om brug af de sociale medier. Endelig prioriterer vi temaer omkring alkohol og rusmidler i forbindelse med elevfester.

I den forebyggende indsats prioriteres også fælles sociale arrangementer, der giver lærere og elever mulighed for at se og opleve hinanden i forskellige arenaer. Disse dage og uger har ofte vist sig at gøre en forskel i forhold til samværet på skolen, og vi vil derfor fortsætte med disse tiltag. Eksempler på sådanne dage/uger er idrætsturneringer, alternativ uge, fælles rejser (både fællesrejsen til Berlin samt klasserejserne), etageaftener, skolernes motionsdag, indsamlinger, temaweekender såsom dreng/pige, friluftsweekend, mv.

Et andet tiltag der også styrker fællesskabsfølelsen, og dermed trivslen på skolen, er den fælles gymnastik, som giver eleverne en oplevelse af fællesskab og sammenhold. Desuden synger eleverne sammen hver dag. Skolen tilstræber at skabe aktiviteter, som leder frem mod at eleverne oplever sig selv i et forpligtende fællesskab. Et fællesskab vi gerne vil styrke til gavn for trivslen på skolen.

På samme måde prioriteres samtalerne på klassen, hvor der sættes fokus på trivslen i klassen.

Mobning er et tema for alle skoler og institutioner, og der er flere glimrende foredragsholdere, som når ind til vores elever på en anden måde. Disse foredragsholdere har som regel selv haft mobning inde på livet.  

Arbejdet med konflikter og mobning:

Konflikter er naturlige og opstår alle steder, hvor mennesker arbejder tæt sammen. Konflikter bliver løst dagligt her på skolen, og som oftest er der tale om små konflikter, hvor alle hurtigt lægger konflikten bag sig. Til tider er de mere alvorlige, og personalet vurderer fra sag til sag, hvordan situationen løses bedst muligt, og hvilke personer der skal inddrages i konfliktløsningen. Det er kendetegnende for løsningerne, at vi ikke leder efter skyldige, men i stedet arbejder ud fra hvordan vi undgår lignende konflikter i fremtiden.

Der kan opstå situationer, hvor vi vurderer, at der er tale om mobning. I sådanne situationer følger vi hændelserne tæt, og vi inddrager forældrene til børnene der udøver mobningen, i forhold til at få stoppet mobningen. Mobning accepteres ikke og kan derfor i yderste konsekvens medføre sanktioner fra skolens ledelse.

I situationer hvor konfliktniveauet er højt blandt eleverne, men hvor der ikke er tale om mobning, kan det også være en mulighed at inddrage eksterne folk i løsningen.

Klagevejledning:

Forældre kan forlange, at skolens ledelse udarbejder en handleplan, hvis forældre anser det for nødvendigt som følge af en elevs bekymrende tilstand eller adfærd, herunder sygdom eller fravær pga. problemer med det psykiske undervisningsmiljø. 

Det er skoleledelsens pligt til at gribe ind overfor problemer med det psykiske undervisningsmiljø. Denne indgriben skal ske uden unødig forsinkelse. Selve handlingsplanen skal udarbejdes senest 10 dage efter at problemerne er konstateret, og den skal revideres løbende efter behov. Endvidere skal skolen informere de berørte elever og forældre om handlingsplanens indhold og eventuelle midlertidige foranstaltninger.

I tilfælde af at elev/forældre ønsker at klage over skolens psykiske undervisningsmiljø, rettes klagen til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Men inden eleven eller forældrene kan klage til DCUM, skal klagen først indgives til skolen. Og det bliver skolens ansvar at sende klager videre, hvis eleven/forældrene ikke får ret i deres klage i første omgang. 

Klager skal være begrundede. Elever eller forældremyndighedsindehavere kan klage over den bestyrelse eller person, der har ansvar for, at der udarbejdes en handlingsplan og følges op på den. Klagen skal i første omgang sendes til skolen, som skal vurdere om der er grundlag for at give klager helt eller delvist medhold. 

Hvis eleven/forældrene der har klaget ikke fuldt ud får medhold, skal skolen sende klagen samt skolens begrundelse for afgørelsen og sin vurdering videre til DCUM, som behandler klagesagen efter regler fastsat af Undervisningsministeren. Det er den daglige leder af DCUM, der træffer afgørelser i klagesagerne - og det fremgår af loven, at lederen i disse sager ikke er underlagt instruktionsbeføjelse fra DCUM´s bestyrelse. DCUM kan indhente de oplysninger man har brug for fra skolen ved behandling af klagesagen. 

Skals, den 1. november 2017

Sven Primdal
Forstander