Body, Mind & Soul

Vores profilfag"Body, Mind & Soul" er for dig, der ønsker at blive den bedste udgave af dig selv og leve livet fuldt ud.

Indhold på Body, Mind & Soul

Du vil blive præsenteret for et potpourri af redskaber til en bevidst stillingtagen til dig selv og dine valg i forbindelse med dit liv. Samtidig vil du få mere energi og livsglæde i hverdagen. Vi arbejder i løbet af året med psykologi, filosofi, teambuilding, sundhed, kommunikation, positiv tænkning, latter-events, yoga, tai-chi, meditation & mindfulness. Desuden skal du være forberedt på en gang imellem af være fysisk aktiv. Alt sammen med henblik på at give dig mulighed for at lære at leve i nuet, for at blive klogere på dig selv og andre samt træffe gode valg for din tilværelse. Du vil møde mentale udfordringer i forbindelse med diskussionsgrupper, hvor spørgsmål som ”Hvem er jeg?”, ”Hvad er rigtigt, og hvad er forkert?” og ”Er der mere mellem himlen og jord?” tages op. Du kan risikere at få flyttet dine grænser og at komme ud af din ”comfort zone".

Videre uddannelse

Body, Mind & Soul er for dig, som ønsker at uddanne dig inden for en lang række områder, hvor relationen til andre er tæt. Du bliver godt klædt på til videre uddannelse, hvor man arbejder med mennesker og opnår vigtige personlige kompetencer, hvis du vil være skolelærer, socialrådgiver, sygeplejerske, læge, psykolog, filosof, terapeut etc.

Profilfaget Body Mind Soul på Skals Efterskole