Kreativitet og skabertrang på Skals Efterskole

Profilfaget "Kreativitet og skabertrang" er for dig, der virkelig vil udfordres på dine kreative talenter og ønsker at få løftet dit idé-, håndværks- og designmæssige niveau op på et højere plan.

Indhold på Kreativitet og skabertrang

I samarbejde med Skals – Højskolen for design og håndarbejde udbyder vi dette spændende temafag, hvor du vil arbejde med former, farver, håndværk og design. Du får mulighed for at arbejde på højskolens værksteder – i et miljø, der emmer af kreativitet. Underviserne er højskolens faste lærere og gæstelærere med hvert deres fagområde.

Der er sammensat et program, hvor du skal arbejde med sjove teknikker – gamle og nye. Der vil være undervisning i fx strik, design, hækling, æsker, syning, broderi, print, læder, keramik, re-design…

Du får mulighed for at lære mange forskellige teknikker, og du lærer at udvikle dine idéer til færdige produkter. Du vil opleve, hvor sjovt det kan være at designe og udføre sine egne idéer.

Videre uddannelse
Faget er for dig, der ønsker at fortsætte på en hvilken som helst uddannelse, evt. inden for design, og samtidig har lyst til et spændende år med fokus på kreative udfordringer.

Kreativt profilfag på Skals Efterskole