Trivsel og kontaktlærerfunktion

Vi arbejder hver dag på, at det er TRYGT, SJOVT og UDVIKLENDE at være elev  på Skals Efterskole. Det gælder både i undervisningen og samværet

 

Trivsel er en vigtig parameter for os, og det skal gennemsyre alt, hvad vi laver på Skals Efterskole. Et omdrejningspunkt i arbejdet med elevernes trivsel er vores kontaktlærerfunktion. Alle elever har tilknyttet en kontaktlærer, der kommer flere gange ugentligt på etagerne og følger med i, hvordan eleverne har det. Det er kontaktlærerens opgave at have overblikket over både elevens faglige og sociale udvikling og sammen med eleven at skabe en tryg og god hverdag. Der er både strukturerede samtaler og den mere løse snak i såvel kontaktgrupper som med den enkelte elev.

Kontaktlæreren har følgende opgaver:

  • at formidle kontakten mellem skole og hjem.
  • at være elevens voksenkontakt i dagligdagen.
  • at aftale mål for personlig og faglig udvikling under elevens ophold.
  • at afholde løbende k-samtaler.
  • at støtte og opmuntre eleven i en positiv udvikling mod de aftalte mål.
  • at støtte og hjælpe i valg af videre uddannelsesforløb.
  • at sikre at eleven trives og fungerer blandt kammerater og voksne.

Definition af konflikter og mobning – herunder digital mobning

 

Med 160 meget forskellige teenagere i huset hele døgnet vil der opstå konflikter og problemer, der skal løses. Det er ofte her, der også er en masse læring. Det, vi arbejder på at undgå i videst muligt omfang, er mobning. Det kan dog ikke altid undgås, men så bør der altid handles.

Vi skelner mellem konflikter og mobning. Konflikter er følelsesmæssige spændinger, som i visse tilfælde kan føre til fysiske sammenstød.

Konflikter kan være ganske alvorlige og medføre forskellige sanktioner, men vi kalder det ikke mobning. Ved mobning er der tale om gentagende og systematisk forfølgelse af elever i sociale sammenhænge. Mobning er altså ikke en pludselig, enkeltstående handling.

De fleste unges liv foregår både offline og online på måder, som er ganske sammenfiltrede. Også når det gælder mobning, er der i de fleste tilfælde i dag et digitalt spor. Derfor vil vi interessere os for, hvordan fx deling af billeder er blevet en ny kraft i digital mobning. Vi vil tage snakken med de unge om, hvor grænserne for brugen af fx snapchat til billeddeling går.

  • Vi vil arbejde for, at ingen elever mobbes hverken i skoletiden, i fritiden eller via sociale medier. Vi ønsker at skabe en skolekultur, som handler om at vise gensidig respekt og omsorg for hinanden.
  • Vi ønsker at hele skolen inddrages og gøres medansvarlig i arbejdet omkring vores antimobbestrategi.
  • Vi vil have et stærkt fokus på at forebygge mobning, ligesom vi vil beskrive mulige tiltag i tilfælde af mobning.

Forældreinddragelse

Et vigtigt element i arbejdet med antimobning kan være inddragelsen af forældrene. I denne sammenhæng er betydningen af et godt forældresamarbejde vigtig.

På Skals Efterskole vil vi derfor inddrage forældrene i løsningen af udfordringer i relation til elevernes trivsel.

 

Forebyggelse

Vi er meget optaget af elevernes trivsel, og det er et helt naturligt fokusområde på en efterskole, hvor eleverne ikke er i daglig fysisk kontakt med deres forældre. En stor del af vores indsats på området er forebyggende, og ofte har vi inddraget eksterne parter til at understøtte indsatsen gennem oplæg og foredrag, ligesom vi også taler med eleverne om brug af de sociale medier. Endelig prioriterer vi temaer omkring alkohol og rusmidler i diskussionen med både forældre og elever.

Hvis forældre henvender sig med en bekymring, tages denne alvorligt, og der gives et svar eller en handlingsplan, som forældrene kan forholde sig til. Inddragelsen af forældre som aktive medspillere er vigtig for Skals Efterskole.

I den forebyggende indsats prioriteres også fælles sociale arrangementer, der giver lærere og elever mulighed for at se og opleve hinanden i forskellige sammenhænge. Disse dage og uger har ofte vist sig at gøre en forskel i forhold til samværet på skolen, og vi vil derfor fortsætte med disse tiltag. Eksempler på sådanne dage/uger er alternativ uge, fælles rejser (både fællesrejsen samt klasserejserne), etageaftener, skolernes motionsdag, indsamlinger, idrætsturneringer, temaweekender såsom dreng/pige, friluftsweekend mv.

Et andet tiltag, der også styrker fællesskabsfølelse og dermed trivslen på skolen, er den obligatoriske gymnastik, som giver eleverne en oplevelse af fællesskab og sammenhold. Desuden synger eleverne sammen hver dag. Skolen tilstræber at skabe aktiviteter, som leder frem mod, at eleverne oplever sig selv i et forpligtende fællesskab. Et fællesskab vi gerne vil styrke til gavn for trivslen på skolen.

På samme måde prioriteres samtalerne på klassen, hvor der sættes fokus på trivslen i klassen.

 

Klagevejledning

Forældre kan forlange, at skolens ledelse udarbejder en handleplan, hvis forældre anser det for nødvendigt som følge af en elevs bekymrende tilstand eller adfærd, herunder sygdom eller fravær pga. problemer med det psykiske undervisningsmiljø.

Det er skoleledelsens pligt at gribe ind over for problemer med det psykiske undervisningsmiljø. Denne indgriben skal ske uden unødig forsinkelse. Selve handlingsplanen skal udarbejdes senest 10 dage efter, at problemerne er konstateret, og den skal revideres løbende efter behov. Endvidere skal skolen informere de berørte elever og forældre om handlingsplanens indhold og eventuelle midlertidige foranstaltninger.

I tilfælde af, at elev/forældre ønsker at klage over skolens psykiske undervisningsmiljø, rettes klagen til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), men inden eleven eller forældrene kan klage til DCUM, skal klagen først indgives til skolen. Det bliver skolens ansvar at sende klager videre, hvis eleven/forældrene ikke får ret i deres klage i første omgang.

Klager skal være begrundede. Elever eller forældremyndighedsindehavere kan klage til den bestyrelse eller person, der har ansvar for, at der udarbejdes en handlingsplan og følges op på den. Klagen skal i første omgang sendes til skolen, som skal vurdere, om der er grundlag for at give klager helt eller delvist medhold.

Hvis eleven/forældrene, der har klaget, ikke fuldt ud får medhold, skal skolen sende klagen samt skolens begrundelse for afgørelsen og sin vurdering videre til DCUM, som behandler klagesagen efter regler fastsat af Undervisningsministeren. Det er den daglige leder af DCUM, der træffer afgørelser i klagesagerne, og det fremgår af loven, at lederen i disse sager ikke er underlagt instruktionsbeføjelse fra DCUM´s bestyrelse. DCUM kan indhente de oplysninger, man har brug for fra skolen ved behandling af klagesagen.

 

Skals, den 5. januar 2021

Nikolai Vangkilde Terp
Forstander