Personalet på Skals Efterskole

Når du vælger et efterskoleår på Skals Efterskole, så vælger du også et år med alle vores engagerede ansatte

Glæd dig til fantastiske oplevelser med vores dygtige køkkenpersonale, pedeller, sekretærer og lærere.

De er alle med til at gøre din hverdag på Skals Efterskole til noget helt særligt, og de brænder både for deres fag og efterskolelivet.

Ole Nielsen

Forstander

Jeg er forstander på Skals Efterskole og arbejder med både skolens udvikling og elevernes trivsel. Derudover underviser jeg gerne i matematik, da det er et fag, jeg brænder for.

Jeg bor i Skals sammen med min kone Kedy, der er indskolingslærer på den lokale folkeskole. Vi har 2 døtre. Frida, der bor hjemme og går på gymnasiet i Viborg og Frederikke, der bor i Aarhus, hvor hun læser til journalist.

Når jeg ikke er på skolen, kan jeg godt lide at gå en tur på golfbanen.

Skriv til Ole: on@skals-efterskole.dk

Portræt af Ole Nielsen, forstander på Skals Efterskole.

Berit Jørgensen

Skolesekretær

Jeg har arbejdet som skolesekretær siden 2010 og har været på Skals Efterskole siden 2016. Jeg synes, det er verdens bedste job. Jeg kan godt lide den brede kontakt, der er til både elever, forældre, kollegaer, myndigheder og andre samarbejdspartnere. Jeg er hende, der tager telefonen, når du ringer, og jeg sidder klar til at hjælpe med alt fra statsstøttespørgsmål til at sætte plaster på.

Jeg bor i Hobro med mine to drenge. Min fritid bruges på familie og venner. Gerne til koncerter, teaterforestillinger, på café og på alle de rejser, jeg kan få tid til. Jeg har boet og arbejdet i England og Australien og elsker at rejse – gerne til varme lande.

Skriv til Berit: bj@skals-efterskole.dk

Portræt af Berit Jørgensen, skolesekretær på Skals Efterskole.

Vivian Stisen

Forretningsfører

Jeg har arbejdet på Skals Efterskole siden oktober 2018 efter at have arbejdet i revisionsbranchen i mange år. Jeg elsker at være en del af Skals Efterskole! Det er en fantastisk kultur, og jeg har de bedste kollegaer, som jeg kunne ønske mig og ikke mindst, så er vi omgivet af dejlige unge mennesker.

Jeg bor i Viborg med mine børn og min hund Max. I min fritid kan godt lide at være fysisk aktiv, så i min fritid løber jeg gerne en tur og går ture med hunden, jeg er instruktør i Jumping Fitness i Ulbjerg, så det bruger jeg også noget tid på. Derudover bruger jeg min tid på at læse og være sammen med min familie.
Skriv til Vivian: vs@skals-efterskole.dk

Portræt af Vivian Stisen, forretningsfører på Skals Efterskole.

Anne Marie Falk-Kristensen

Lærer

Mit navn er Anne Marie. Jeg har været lærer siden 1994 og på Skals Efterskole siden 2003. Jeg underviser i dansk i 10. kl. i historie i 9. kl. og på linjefaget "Kreativitet og skaberglæde". Desuden underviser jeg i tegning og yoga. I foråret skal jeg lære alle elever at danse lanciers. Jeg er gift, har to børn og bor i Skals.

Jeg er et stort friluftsmenneske, elsker en god bog og en løbetur med hunden, og så går jeg ikke af vejen for en Cocio og en ristet hotdog med det hele.

Skriv til Anne Marie: af@skals-efterskole.dk

Portræt af Anne Marie Falk-Kristensen, lærer på Skals Efterskole.

Anna Ansaba Johnson

Lærer

I teach biology, maths and English as well as the profile subject "Body, Mind, and Soul”.

I've always enjoyed teaching and have taught several different subjects to different age groups during the past many years. I grew up in England, Ghana and Nigeria with my Danish mum, Ghanaian dad and three sisters.

I have a daughter, who has moved to Aalborg, and a son who lives with me in Viborg.

In my free time I can be found at Loop fitness center, outside enjoying nature in all kinds of weather, or relaxing with a good book & a lovely cup of tea.

Skriv til Anna: aj@skals-efterskole.dk

Portræt af Anna Ansaba Johnson, lærer på Skals Efterskole.

Björn Hess

Lærer

Jeg underviser i tysk og økonomi i 9. klasse og 10. cambridgeklasse. Efter en række vikariater på forskellige folkeskoler er jeg i 2022 så heldig at have fundet min faste plads på Skals Efterskole. Jeg er uddannet i samfundsøkonomi og europæiske studier fra Aalborg Universitet og er nu sideløbende med mit arbejde i gang med at læse til lærer.

Jeg er født og opvokset i Tyskland, men har nu min base i Aalborg, hvor jeg bruger min tid på at læse gode bøger, se dårligt tv og vinterbade. Ellers har jeg travlt med at svinge hammer og sav for at undgå, at mit gamle kolonihavehus kollapser.

Skriv til Björn: bh@skals-efterskole.dk

Portræt af Björn Hess, lærer på Skals Efterskole.

Kurt Pajbjerg

Lærer

Jeg underviser i matematik, fysik/kemi og i linjefaget medie. Derudover er jeg skolens IT-administrator. Jeg har været efterskolelærer siden 1992 og på Skals Efterskole siden 1998.

I min fritid læser jeg alt fra faglitteratur til skønlitteratur.

Skriv til Kurt: kp@skals-efterskole.dk

Portræt af Kurt Pajbjerg, lærer og IT-administrator på Skals Efterskole.

Lars Grønvaldt Andersen

Lærer

Jeg underviser i dansk, projektfag og gymnastik samt linjefaget spring.

Jeg har været lærer på Skals Efterskole siden 2014.

Siden min egen efterskoletid har jeg selv lavet meget gymnastik på en del forskellige hold - både som aktiv gymnast og som instruktør. Jeg er glad for sport generelt og nyder at snøre løbeskoene og at give mig i kast med alle mulige forskellige slags boldspil. Byder muligheden sig, tager jeg også af sted til pisterne og lufter snowboardet i ny og næ.

Skriv til Lars: la@skals-efterskole.dk

Portræt af Lars Grønvoldt Andersen, lærer på Skals Efterskole.

Malene Fredslund Løkke

Lærer

Jeg er uddannet antropolog og underviser bl.a i dansk, samfundsfag og Global Perspectives. Jeg har forskellige valgfag med interesser fra madlavning til outdoor. Jeg har tidligere cyklet på tandem til Australien med min kæreste og oplevet verden på nærmeste hold.

Skriv til Malene: ml@skals-efterskole.dk

Portræt af Malene Fredslund Løkke, lærer på Skals Efterskole.

Mikkel Madsen

Lærer

Skriv til Mikkel: mm@skals-efterskole.dk

Portræt af Mikkel Madsen, lærer på Skals Efterskole.

Nina Vangsgaard Balle

Lærer

Jeg underviser i dansk og engelsk samt fællesgymnastik. Derudover er jeg den faste underviser på skolens danselinje. Jeg kan også godt finde på at udbyde valgfag i filosofi og/eller psykologi. Jeg har været ansat på Skals Efterskole siden 2023 og er helt forelsket i tilværelsen som efterskolelærer.

Jeg har en bachelor i uddannelsesvidenskab, en kandidat i pædagogisk filosofi, samt en danseuddannelse. Jeg bor i Aarhus på 19 kvadratmeter sammen med min kæreste og vores ca. 35 planter. I min fritid prøver jeg at holde liv i alle mine grønne roommates, jeg vinterbader, danser, maler, tager til koncerter, ser underlige arthousefilm og lytter til MANGE lydbøger (elsker Mofibo <3). 

Peter Sloth

Lærer

Siden 1998 har jeg været lærer på Skals Efterskole, hvor jeg er underviser i Skals Internationale Projektklasse, SIP, der arbejder med projekter hele året. Klassen er prøvefri, hvilket giver mulighed for at fordybe sig i spændende projekter og tage på ekstra ture rundt i Danmark og i resten af verden. Jeg underviser også i MAS (Masser Af Sport).

Derudover står jeg for sangtimer og holder af at organisere forskellige fællesskabende arrangementer for eleverne, da det i min verden er noget, der er vigtigt for et ”rigtigt” efterskoleophold.

Jeg er desuden vild med at stå på ski, spille tennis, bordtennis og badminton. Generelt vil jeg gerne konkurrere mod eleverne i alle sportsgrene – og jeg elsker at vinde.

Jeg bor i Skals og bruger meget af min tid på efterskolen, der er mit andet ”hjem”.

Skriv til Peter: ps@skals-efterskole.dk

Portræt af Peter Sloth, lærer på Skals Efterskole.

Thomas Arestrup Gram

Lærer

Jeg brænder meget for undervisning og har masser af erfaring med at drive mine egne virksomheder og styre projekter. Den viden vil jeg gerne dele med eleverne.

Jeg kommer og har tilsyn på skolen og har et stort hjerte for fodbold og anden sport.

Jeg har været iværksætter i Stockholm og København, og jeg har også været involveret i samfundsudvikling og ungdomsfodboldprojekter på Nørrebro. Derudover har jeg arbejdet med iværksætteri og hjulpet unge med at realisere deres egne ideer og starte deres egne virksomheder.

Selvom jeg ikke har en traditionel undervisningsbaggrund, bringer jeg en blanding af erfaring fra den virkelige verden og en stærk vilje til at hjælpe eleverne med at vokse og lykkes her på Skals Efterskole. Mit mål er at styrke eleverne, så de trives både personligt og fagligt og forberede dem på at forme deres egen fremtid.

Jeg bor i Hald Ege med min kone og tre børn.

Skriv til Thomas: tg@skals-efterskole.dk

 

Portræt af Thomas Arestrup Gram, lærer på Skals Efterskole.

Martin Kappel Feddersen

Timelærer fodbold

Jeg er ved at uddanne mig til lærer på læreruddannelsen i Skive, og er færdig som lærer i sommeren 2027. Og så er jeg helt vild med fodbold. Jeg skal være med til, at have fodboldlinjen på Skals Efterskole fra sommeren 2026 og er også U16 træner for drengene i Viborg FF. Her til foråret skal jeg både have fitnesslinjen og møde eleverne om aftenen og i weekenderne på tilsyn.

Portræt af Martin Kappel Feddersen, timelærer i fodbold på Skals Efterskole.

Mads Lindhardt Fælled

Kok

Jeg har lavet mad hele mit voksne arbejdsliv på restauranter og på færgen til Norge. Nu nyder jeg at udfordre eleverne med mad fra hele verden. Jeg skal fra sommer 2026 være garanten for, at eleverne på linjefaget Gastro får kokkefærdigheder med hjem.

Jeg bor på en lille gård i Guldager sammen med mine to drenge og kæreste.

Udover familie og arbejde, elsker jeg at rejse, male og har altid haft en skuespiller gemt i mig. Har selv gået to år på efterskole, to år jeg ikke vil have været foruden.

Portræt af Mads Lindhardt Fælled, kok på Skals Efterskole.

Bente Mortensen

Køkkenassistent

Jeg er køkkenassistent på Skals Efterskole, hvor jeg har været siden 1997.

I køkkenet får jeg nye kolleger hver uge, når eleverne er på køkkentjans og bliver en del af hverdagen i køkkenet. Derudover så har jeg også glæden af eleverne, når de gør rent på skolen.

Jeg bor i Skals med min mand. Vores to store børn er flyttet hjemmefra og bor i henholdsvis Aalborg og Aarhus.

Skriv til Bente: bm@skals-efterskole.dk

Portræt af Bente Mortensen, køkkenassistent på Skals Efterskole.

Vibeke Møller Christiansen

Køkkenassistent
Jeg er køkkenassistent på Skals Efterskole, hvor jeg har været ansat siden den 1. januar 2012. Jeg bor i Møldrup.

I min fritid holder jeg af at være sammen med en af mine tre døtre eller min familie og venner, eller jeg spiller badminton, dyrker yoga, går til dans eller oplever Danmarks natur på gåben.

Skriv til Vibeke: vc@skals-efterskole.dk

Portræt af Vibeke Møller Christiansen, køkkenassistent på Skals Efterskole.

Ole Pedersen

Pedel

Jeg blev ansat som pedel på Skals Efterskole i august 2017.
Mit arbejde består i at vedligeholde skolens bygninger og udearealer, så de fremstår lyse og indbydende.

I min fritid har jeg altid dyrket meget sport – tidligere fodbold, håndbold, badminton og tennis, som i dag er blevet skiftet ud med løb og lidt cykling.

Jeg bor i Skals sammen med Lene.

Skriv til Ole: op@skals-efterskole.dk

Portræt af Ole Pedersen, pedel på Skals Efterskole.

Poul Nkubana

Pedelmedhjælper

Siden 2011 har jeg arbejdet på skolen som pedelmedhjælper. Arbejdet er meget alsidigt. Det dækker over både rengøring, græsklipning, reparationer, malerarbejder, køkkenmedhjælp, og jeg er ansvarlig for at fordele papir, poser og sæbe på elevetagerne og på skolens toiletter.

Jeg kommer fra Congo og kom til Danmark i 2008 via Rwanda, hvor min familie og jeg boede i en flygtningelejr i 12 år.

Min fritid bruger jeg sammen med min familie og venner. Vi går i kirke, tager på besøg og dyrker sport.

Skriv til Poul: pn@skals-efterskole.dk

Portræt af Poul Nkubana, pedelmedhjælper på Skals Efterskole.

Børge Nielsen

Pedelmedhjælper

Jeg er den ældste ungarbejder på Skals Efterskole. Jeg blev ansat 1. april 2020 til at hjælpe med vedligeholdelse af udearealerne. I mit arbejdsliv har jeg været beskæftiget ved frilandsgartneri, hospitalsportør på op og kapel og har været pedelmedhjælper. Jeg er gift med Kirsten.

Interesser er naturen, musik, en god bog og alt mulig andet.

Portræt af Børge Nielsen, pedelmedhjælper på Skals Efterskole.

Per

Pedelmedhjælper

Jeg hedder Per og bor lige uden for Skals. Jeg er i fleksjob, og det er jeg meget glad for.

I min fritid lytter jeg gerne til musik, og jeg går også til dart.

Portræt af Per, pedelmedhjælper på Skals Efterskole.