Efterskolernes Dag på Skals Efterskole
27. september 2026 afholder vi Efterskolernes Dag mellem klokken 13 og 17 - ingen tilmelding nødvendig
Kom og oplev Skals Efterskole og få et indblik i et efterskoleår med faglig udvikling, stærkt fællesskab, spændende linjefag og rejser ud i verden.
Du bliver vist rundt af vores elever, som kan fortælle om hverdagen på skolen og svare på dine spørgsmål om et efterskoleår.
Skolens forstander fortæller om Skals Efterskole i auditoriet kl. 13.30, 14.30, 15.30 og 16.30. Her kan du høre mere om skolen, undervisningen, linjefagene, rejserne og livet som elev på Skals.
Efterfølgende møder du skolens personale, som kan fortælle om alt det praktiske ved et efterskoleophold.
Mad inden hjemturen
Du får også mulighed for at smage noget af den mad, vores kok laver til eleverne. Vi ser frem til at byde på lidt godt at spise, inden turen går hjem.
Vi glæder os i den grad til at vise dig rundt på vores dejlige efterskole - vi ses!
Forhindret på Efterskolernes Dag?
Intet problem - vi holder i løbet af året en række besøgsdage, hvor du og dine forældre kan komme forbi og opleve vores efterskole.
På besøgsdage er det dog nødvendigt at tilmelde sig, så vi ved, hvor mange rundvisere vi skal have klar inden ankomst.
Se mere om vores besøgsdage her
Besøg når det passer jer
Hvis ingen af vores besøgsdage passer jer, er I selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, så vi sammen kan aftale en tid.
Ring på telefon 8669 5011 eller skriv på mail@skals-efterskole.dk







